Combat Archery

Combat Archery er et sjovt spil, som alle kan spille, hvor man i hold skyder ufarlige pile efter hinanden med buer.

Det rigtige Combat Archery

Combat Archery er et spil som blev opfundet i 2003 af den verdenskendte danske bueskytte Lars Andersen.

Fra Danmark har dette spil bredt sig til hele verden under mange navne som: Archery Tag, Archery Attack, Bowcombat mm. 

Rigtig mange udgaver bliver lavet af folk, der kopier spillet, men desværre ingen ide har om hverken spillet eller det rigtige udstyr.

+ Man skal først lære dynamisk bueskydning, før det er rigtigt sjovt at spille.

Når man skal løbe rundt og skyde efter modstandere, forudsætter det, at man først lærer at skyde hurtigt i bevægelse og kan ramme modstanderne. OBS. Bliver man bare anbragt på en bane uden at kunne skyde med bue, er det ikke nær så sjovt. Baseret på Lars Andersens mange års erfaring med at træne skuespillere, har han udviklet et system,
så alle kan lære at skyde meget hurtigt i bevægelse og ramme et mål.

+ Sikkerheds briller

Er pilene lavet rigtigt, er de beregnet til at ramme i øjet uden at give skader (en tennisbold er farligere). Så sikkerhedsbriller er mere end rigeligt og meget lidt ubehagelige at have på. (Vi har spillet i 18 år uden skader)

- Unødvendige, ubehagelige og uegnede masker

Paintball-masker er gode til små paintball-kugler, men er slet ikke beregnet eller godkendte til store sikkerhedspile. Det er en rigtig dårlig løsning, der opstod på grund af nogle forkert byggede og farlige pile. Der er ingen fornuftig grund til at løbe rundt med en varm klodset plastikmaske, når problemet er forkerte og dermed faglige pile.

+ De rigtige og sikre pile

Der skal anvendes langtids-testede og sikre pile med sikkerheds-hoveder, der sidder fast og er bygget til at være helt ufarlige. Disse pile er udviklet og bygget på praktiske erfaringer siden 2003 og er pile, der er lavet til at skyde hurtigt i bevægelse.

- Farlige og fejlkonstruerede pile

Pile, der er farlige og som ikke bør anvendes, er pile, hvor hovedet enten sidder løst, så det kan falde af, når der skydes, eller pile med farlige plastik-indsatser indeni, som slår igennem skummet, når de rammer. (DTU har testet sikkerhedspile, og nogle er virkelig farlige.) Desuden er flere pile helt umulige at håndtere, når man skal løbe og skyde i bevægelse.

+ Rigtige buer

Kopier af historiske krigs buer i rigtige materialer, buer som er små og lavet til at løber rundt og skyde hurtigt med

- Plastik Buer

Plastik-udgaver af moderne buer bør ikke anvendes, da de er lavet til, at man står stille og skyder langsomt. De fungerer dårligt i bevægelse og er klodsede.

+ Sikre forhindringer

Skal være forhindringer, der er designet til at stoppe pilene, når forhindringerne bliver ramt, så pilene uden kraft, ufarligt falder ned på jorden.

- Farlige forhindringer

Oppustelige forhindringer bør ikke anvendes, da de smider pilen tilbage med så stor kraft, at man kan blive skadet, når man bliver ramt af bagenden af pilen. Oppustelige forhindringer er godt til små paintball-kugler, men er den værst tænkelige løsning til Combat Archery. Derfor bør de ikke anvendes.